De glemte dyr - Information til borgerenHvem skal passe min kat, når jeg bliver syg? Lav en aftale med Inges Kattehjem – samt én person du stoler på - En fælles løsning Hvordan?– Ved at aftale med kattehjem og den person du stoler på, hvordan katten skal passes i tilfælde af, at DU, ikke kan tage dig af din(e) kat(te) mere. Hvorfor? – Fordi du indimellem står i den situation, at du bliver akut syg, akut indlagt eller ikke kan tage dig af din(e) kat(te) mere. Hvor placeres aftalen? Får du hjælp i hjemmet, kan du udfylde et skema, som kan hentes nederst på siden eller som allerede er sendt ud til din kontaktperson, hjemmehjælper osv. og bede dem placeres det i din borgermappe, journal eller i det klientsystem, som din omsorgsperson benytter. Siden marts 2006 har Inges kattehjem talt med ansatte i omsorgssektoren samt andre ligesom DIG om, hvordan vi ”fælles” kan løse den problemstilling. Vi har gjort de ansatte i somatikken, psykiatrien, hjemmeplejen, kriminalforsorgen, frivillige organisationer og foreninger osv. opmærksomme på, at DU kan have behov for denne form for bistand ved at sende informationsmateriale ud til dem omkring, hvordan, vi mener, de kan løse problemstillingen. Læs den landsdækkende undersøgelse samt læs det informationsmateriale, vi har sendt ud til ansatte i sundhedssektoren.
Kattehjemmet tilbyder DIG følgende mulighed: Kontakt Inges kattehjem på tlf. 44 85 35 55 og indgå en aftale om, hvordan vi eller andre skal tage sig af dine katte, hvis du ikke selv kan. Du vil blive oprettet i vores system med selve aftalen. Vi sender dig en kopi af aftalen, som du skriver under og sender retur i svarkuverten. Vedlagt vil der være 2 mærkater med teksten: Hvis der sker mig noget: Kontakt Inges Kattehjem på tlf. 44 85 35 55 vedrørende mine katte. Mærkaterne opbevares i tegnebogen og sættes ved telefonen i hjemmet, så den kan ses af ambulancefolk, politi mfl. Til dig, der ikke magter denne opgave alene, foreslår Inges Kattehjem følgende: Tal med din kontaktperson, hjemmehjælper eller en person, som du stoler på. Bed ham/hende, sammen med dig om at kontakte os på ovenstående telefonnummer. Kattehjemmet tager sammen med DIG stilling til, hvad der skal ske med kattene. Pension, nyt hjem eller aflivning. Hvis kattene skal afhentes, vil det blive af Dyretaxien Petcab. Du skal naturligvis sørge for, at der er betaling for Petcab og pensionsophold. Til gengæld kan du have god samvittighed over, at der tages hånd om dine katte, hvis der sker dig noget |