DelfinerSTØT DELFINERNE ... Med en dejlig tur i biografen Skaberen af "Befri Willy" har lavet en fascinerende film. Læs bare med her - og spar 20 kr. pr. billet: En skjult lagune på den japanske kyst byder på en hemmelighed, nogle desperate mennesker vil gøre alt for at bevare. ”The Cove” er så uhyggeligt spændende som nogen thriller og et hjerteskærende råb om hjælp fra verdenshavene. ”The Cove” begynder i Taiji, Japan, hvor den tidligere delfintræner Ric O'Barry ønsker at gøre bod efter i 1960’erne at have fanget og trænet de fem delfiner, der medvirkede i tv-serien ”Flipper”. O'Barrys nære relation med disse delfiner skabte en årelang fascination af havpattedyrene og forårsagede en radikal ændring af hans liv. En dag indså han, at disse følsomme, intelligente og selvbevidste dyr er perfekt tilpasset til livet i havet og aldrig bør fanges af mennesker. Denne nyvundne overbevisning førte ham til Taiji, der synes at være som skabt til de legesyge delfiner, der lever langs den japanske kyst. Men i en svært tilgængelig bugt omgivet af pigtråd og skilte med "ingen adgang" udfolder der sig en mørk virkelighed. Her giver Taijis fiskere sig i ly mørket ud på jagt tilskyndet af delfin- underholdningsindustrien og en lyssky handel med kviksølv-forgiftet delfinkød. Arbejdet er så frastødende og indvirkningen på menneskers sundhed så vidtrækkende, at de ikke viger tilbage for noget for at bevare deres hemmelighed. O'Barry slår sig sammen med filminstruktøren Louis Psihoyos og organisationen Ocean Preservation Society for at finde ud af, hvad der foregår i den lille bugt og hvorfor det vedkommer hele verden. Med den lokale politimester og fiskerne i hælene skabes et "Oceans Eleven"-hold af fotografer, eksperter i undervandslyd, special effect folk, havforskere, specialister i ekstemsport og dykkere, som tilsammen har den fornødne ekspertise til at foretage en operation, der kan dokumentere de gruopvækkende begivenheder. Resultatet er en blanding af dybdeborende journalistik, øko-eventyr og betagende billeder, der tilsammen er et kolossalt råb om hjælp. Har filmen fanget din interesse, kan du og en ledsager tage i biografen og se den sammen med en besparelse på 20 kr. pr. billet, hvis du printer rabatkuponen nederst i skræmbilledet ud og tager den med. Indtil videre går Cove i følgende biografer: VESTER VOV VOV, KØBENHAVN CAFE BIOGRAFEN ODENSE ØST FOR PARADIS, ÅRHUS BIFFEN AALBORG TISVILDE BIO NICOLAI BIO, KOLDING Læs mere og se den dramatiske trailer: www.europacorp.com/dossiers/thecove |