Dyrepoliti: Dyreværnsenhed

Aktiv indsats for oprettelsen af et dansk dyreværnskorps

Inges Kattehjem er sammen med syv andre danske dyreværnsforeninger repræsenteret i en arbejdsgruppe, som har til formål at få etableret en dyreværnskorps i Danmark, der kan rykke ud, når dyr lider nød.

Gruppen blev nedsat i forbindelse med en stor konference på Fyn i 2008, hvor alle danske dyreværnsforeninger samt de 12 politikredse var indbudt. Dengang var der bred enighed om, at der i dyreværnsforeningerne findes mange kompetencer til at yde bistand til udsatte dyr, og at dette allerede eksisterende arbejde bør koordineres i form af et særligt dyreværnskorps.

Gruppen er nu så langt i sin proces, at den mødes med politi, politikere og andre myndighedspersoner for at finjustere sit oplæg. Vi holder jer naturligvis opdaterede.

  • Politi.jpg