Glostrup

Inges Kattehjem - Glostrup

Ejbydalsvej 260

2600 Glostrup

Tlf.: 44 85 35 55

Fax: 44 92 22 55

Giro: 1199-658 6600

E-mail: ik@inges-kattehjem.dk (desværre kan vi ikke besvare spørgsmål via e-mail)

Homepage: www.inges-kattehjem.dk

Se her på et kort hvor vi bor.

Åbningstid for kattehjem og pension

Man - fredag kl. 14-18, Søndag kl. 11-14.

Lørdag lukket.

Telefontid:

Man - fredag kl. 10-17.

Helligdage: Kattehjemmet er lukket på helligdage. Dette

gælder også, hvis søndag er helligdag: f.eks. Påskedag.

NB! Indlevering af katte kun efter forudgående aftale.

Historie:

Hovedafdelingen i Glostrup blev grundlagt d. 18. april 1970 af Inge Sørensen. Inge fortæller:

"Min mand var i søværnet og var ofte på togt, og det var, når han kom hjem, han ligesom syntes, der blev flere og flere beboere fra gang til gang. Det kunne jo ikke blive ved, og da jeg erfarede, hvor lidt hjælp og forståelse, der var for kattens ve og vel, ønskede jeg mere og mere, at jeg kunne gøre noget for dem. Da firmaet jeg var ansat i, skulle flytte til Albertslund, besluttede vi at forsøge at finde en ejendom, der ligesom var mere egnet. Så i april 1970 flyttede vi så fra vores dejlige byggeforeningshus ved Carlsberg på Vesterbro.

Den første tid var hård. Jeg havde halvdagsarbejde, og hele huset (et nedlagt gartneri og senere barnevognsfabrik) skulle sættes i stand med de få midler, der var tilovers. Alligevel lykkedes det at starte landets første Kattehjem.

I dag er alle bygninger istandsat. Adskillige tilbygninger har også været nødvendige, sådan at der om sommeren er plads til ikke mindre end 125 pensionskatte samt 40 nyt-hjems-katte; fordelt på 4 katteafdelinger, løbegård og sygeafdeling. Herudover råder Kattehjemmet også over egen klinik, der primært sørger for dyrlægeeftersyn, neutralisering, øremærkning og vaccination af indkomne katte.

Ledelse:

Inge Sørensen

Direktør: Jørgen Skærbye Petersen

På kontoret: Fransiska, Grete, Hanne og Marianne.

Af daglige opgaver kan nævnes: Rådgivning af ca. 100-200 opkald dagligt, medlems- og øremærkeregistrering, udsendelse af diverse materiale, tilrettelæggelse og produktion af bladet "Inges Kattehjem".

Ved kattene: Pernille, Christina S, Christina C og frivillige medhjælpere.

Af daglige opgaver kan nævnes: Rengøring, fodring og pleje af kattene, assistere i klinik (øremærke, vaccinere, m.m.), ekspedition / formidling, pension og 1000 andre gøremål.

Dyrlæge (veterinær ansvarlig):

Husum Dyreklinik v/Marianne Rasmussen.

Andre tal:

Årligt bortformidler vi ca. 3.500 killinger og voksne katte til nye hjem.

På klinikken øremærker vi ca. 1700 katte årligt.

Det daglige besøgstal kan i perioder komme op på mere end 100 personer.

Det største antal bortadoptioner på en enkelt dag er 26 killinger og ungkatte.

  • ikh-00.jpg