Kattens JulBogen om "Muddi" Bogen om Muddi er skrevet af Hennie Bille og doneret til Kattehjemmet med henblik på at indsamle penge til hjemløse og vildtlevende katte. Bogen er på 230 sider med ca. 90 tegninger. Uddrag: "Mor måtte hele tiden ud i haven for at råbe på Mads, og når hun gik tur med Hasse, kiggede hun ind i alle haverne og kaldte, men der kom ingen Mads. Da Mads var blevet forskrækket for hunden, var Mikkel løbet hjem, og om aftenen havde han fortalt Hasse hele historien. “Hvad skal vi gøre Hasse? Hva?” græd Mikkel. “Tror du Mads kan finde hjem igen?” Det troede Hasse ikke, men det ville han ikke sige til Mikkel. Han trøstede blot Mikkel, så godt han kunne. “Han skal nok komme hjem igen” sagde han, og håbede selv på, det var sandt. Der gik flere dage, og Mads viste sig stadigvæk ikke. Det så ud til at julen ville blive rigtig trist det år." Alle kan GRATIS downloade en komplet udgave af bogen. God fornøjelse med læsningen. |