PensionPension På Inges Kattehjem i Glostrup kommer der hvert år mange katte i pension; især i sommerferietiden. Kattene i vores pension opholder sig i en særlig afdeling, hvor de får deres eget bur de første par dage. Når katten er tryg, kan den komme i løbegård med de andre katte, hvis det drejer sig om en udekat. Indekatte kan gå frit i en anden afdeling. Når du indleverer din kat, skal den være rask og fri for utøj (lopper). Den skal også være vaccineret inden for det sidste år. Desuden er det et krav, at kønsmodne katte er steriliseret eller kastreret. Det koster 80,- kr. pr. dag. Nb! Pension er kun muligt i afdelingen i Glostrup. Husk at bestille i god tid – især når det gælder skolebørnenes sommerferie fra slutningen af juni til midten af august. Læs mere om, hvad du kan gøre med katten, når du skal på ferie i menuen "MIS-forståelse" under punktet "Ferie". |