Sygdomme
Sygdomme og symptomer
Uanset hvad din kat fejler, skal du søge dyrlæge, hvis din kats adfærd ændrer sig, eller hvis disse råd ikke bedrer dens tilstand hurtigt.
Husk også: At jo yngre katten (killingen) er, jo hurtigere kan det gå galt. Det er altid en god idé at tage temperaturen på en sløj kat (den normale temperatur i endetarmen er omkring 38,5 °C).
For at komme store dyrlægeregninger i forkøbet, vil vi anbefale dig at lave en bankkonto, hvorpå der indsættes et mindre beløb hver måned. Det er bedre end en forsikring, idet der ikke er nogen selvrisiko, og skulle katten ikke blive syg, så har man da pengene til sig selv.
I det følgende vil vi gennemgå almindeligt forekommende symptomer såsom diarre, opkast, urinvejsproblemer, mm., og vi beskriver de forskellige virussygdomme som kattesyge, katteinfluenza, katteleukæmi, mm.
Hvis du ser et sygt eller tilskadekommet herreløst dyr (kat), ringer du til Falcks Dyreambulance (tlf. 70 10 20 30), der kommer og hjælper dyret GRATIS.
1. Almindeligt forekommende symptomer
Nedenfor er anført nogle af de symptomer, der ofte observeres hos katte. Du må ALDRIG give din kat medicin, der er beregnet til mennesker, da dette kan være yderst giftigt for katten. F.eks. kan en ½ Panodil (smertestillende middel) være livsfarligt for katte.
A. Diarre:
Opstår på grund af for pludseligt foderskift, eller det stress katten udsættes for i forbindelse med at komme til et nyt hjem. Løses ved at sætte katten på skånekost. Intestinal fra Royal Canin er specielt udviklet til mave/tarmproblemer. Skånekost bestående af f.eks. kogt torsk og mosede ærter kan bruges, indtil dyrlægen har åben. Hvis der ikke er bedring efter 3-5 dage, bør dyrlægen kontaktes. Ved killinger skal der reageres hurtigere, hvis killingen er inaktiv.
Ved blodig diarre kontaktes dyrlægen straks.
B. Opkastninger:
Voksne katte fastes i et døgn, dog med adgang til vand. Derefter gives skånekost (Intestinal/grød af kogt torsk og mosede ærter) i små portioner og gerne hyppigt, så maven har noget at arbejde med. Små killinger må IKKE fastes, da de dehydrerer hurtigt. Derfor sættes de på skånekost med det samme.
Opkastningerne skal være ophørt/aftaget betydeligt efter 1 - 2 døgn. Ellers kontaktes dyrlægen.
Opkast kan skyldes hårboller
I forbindelse med opkastninger er det vigtigt at nævne hårboller, som ikke i sig selv er en sygdom. Disse klumper af hår, som katten slikker i sig, kan sætte sig som en prop i tarmen. Det kan medføre hyppige og kraftige opkastninger. Du kan forebygge hårboller ved at fodre katten med tørfoder købt hos dyrlægen/dyrehandleren. Derudover kan du børste/kæmme katten og derved mindske mængden af løse hår. Kattegræs påvirker maven, hvorfor katten vil kaste op, og hårbollen vil følge med, såfremt den stadig ligger i mavesækken. En anden mulighed er at give katten kattemalt. Dette middel hjælper til at få hårbollen til at passere ud med afføringen.
C. Ringorm:
Ringorm er ingen ”orm”, men en infektion i huden der skyldes mikroskopiske svampe. Den viser sig ved pletvist hårtab (typisk på ørerne, omkring snuden og på poterne). Ringorm kan smitte mennesker, og symptomerne er kløende, ringformet udslæt. Søg dyrlæge ved mistanke om ringorm, så katten hurtigst muligt kan sættes i behandling.
D. Hårtab: Der kan være flere årsager f.eks. allergi, utøj eller stress. Spørg dyrlægen til råds.
E. Byld:
Forårsaget af bid eller rifter. Gå til dyrlægen for at få såret renset op og få en penicillin-kur mod infektion.
F. Drikker meget: Nedsat nyrefunktion/sukkersyge. Udbredt ved ældre katte. Søg dyrlæge.
G. Går ofte på bakken, tisser ved siden af eller har blod i urinen: Blærebetændelse eller urinvejssten. Begge sygdomme kræver akut behandling og er smertefulde for katten. Er der blod i urinen, søges dyrlæge snarest. Hvis katten ikke kan komme af med urinen, søges dyrlæge STRAKS (også selv om det er aften eller weekend). Hvis urinvejene først blokeres, kan det hurtigt blive meget kritisk for katten.
Forebyg urinvejsproblemer
Det er vigtigt at forebygge urinvejsproblemer. Sørg for at din kat drikker. Bland eventuelt vand i dåsemaden. Sørg for at give katten tørfoder, der er af god kvalitet med lavt mineralindhold (kan købes hos dyrlægen). Billigt tørfoder fører ofte til dannelse af krystaller i urinen, som kan give risiko for urinvejsstop.
2. Virussygdomme
Du bør sørge for, at din kat er vaccineret imod de to vigtigste virussygdomme; kattesyge og katteinfluenza. Som killing skal den vaccineres 2 gange, og som voksen skal den revaccineres én gang om året. Også selv om det er en inde-kat, da virus smitter gennem luften, og du kan bære virus med hjem i f.eks. dit tøj. Læs mere under "Vaccination".
A. Katteinfluenza
Selv om katten er vaccineret imod katteinfluenza, kan det ske, at den får sygdommen i mildere grad. Da det drejer sig om mange forskellige vira, giver vaccinen kun beskyttelse imod de mest fremherskende. Det viser sig som forkølelses-symptomer (næse- og øjenflåd, nysen, feber), sår i munden og nedstemthed. Sygdommen er meget smitsom, og hvis den ikke behandles, kan den angribe de øvrige luftveje (lungebetændelse). Kontakt derfor dyrlægen.
B. Kattesyge
Vaccination er et effektivt forebyggende middel mod denne sygdom. Før i tiden, da kattene ikke blev vaccineret mod kattesyge, var det en af de hyppigste dødsårsager blandt killinger og ungkatte. Denne meget smitsomme virussygdom kendetegnes ved diarré, opkastning, feber, appetitløshed samt nedstemthed. Behandlingen er kun effektiv, hvis den indledes i de tidlige stadier af sygdommen.
C. Katteleukæmi - FeLV (Feline Leukaemia Virus)
Sygdommen kan forebygges ved at vaccinere katten. Men katten kan ikke helbredes, hvis den først har fået sygdommen. Spørg dyrlægen, om der er særlig risiko i lokalområdet.
Hos det smittede dyr kendetegnes leukæmi ved svulster og blodinfektioner. Inkubationstiden, dvs. fra det tidspunkt, da katten rammes af virusinfektionen, og til de første symptomer viser sig, kan vare adskillige år. Katte kan smittes af andre dyr, der bærer dette virus, også selv om disse dyr ikke udviser symptomer på sygdommen. Test-positive katte bør isoleres fra andre katte eller aflives for at undgå smittespredning. Dyrlægen kan ved hjælp af blodprøver afgøre, om katten er bærer af FeLV-virus.
Billedtekst:
En kat sover/hviler meget (16 timer i døgnet i gennemsnit). Men hvis katten virker sløj eller ikke spiser, skal du kontakte dyrlægen.
D. Katte-AIDS eller FIV (Feline Immunedefect Virus)
Dette virus kan føre til et immundefektsyndrom, som svarer til det, der ses hos mennesker.
Virusset kan IKKE overføres til mennesker. Katte smittes via bid fra dyr, der bærer dette virus. Inkubationstiden er nogle gange meget lang, men dyrlægen kan tage en blodprøve og undersøge, om blodet indeholder antistoffer mod AIDS-virusset. Der findes ingen vaccine mod eller behandling af katte-AIDS. FIV-positive katte bør isoleres fra andre katte eller aflives for at undgå smittespredning.
E. Rabies (Hundegalskab)
Ved udlandsrejser er vaccination mod rabies ofte et krav.
Rabies er en virussygdom, der rammer nervesystemet (kendetegnet ved unormal adfærd, aggressivitet, manglende evne til at synke, osv.). Sygdommen er uhelbredelig og har et dødeligt forløb.
3. A. Tilskadekomne katte
Hvis du ser en påkørt, syg eller skadet kat på et offentligt sted, ringer du efter Dyreambulancen hos Falck. Ambulancen afhenter katten og bringer den til nærmeste dyrlæge - uden udgift for den, der tilkalder assistance. Dyrenes Beskyttelse sørger for betalingen. Denne ordning gælder for alle herreløse og tilskadekomne mindre dyr.
